Salgsstart i Solrød
Den 5. september startede salget af de 55 andelsboliger i Bovieran i Solrød. Det blev til flotte 46 reservationer.
Tidligere har vi jo oplevet, at folk frivilligt lagde sig i kø med overnatning op til otte dage inden salgsstart. Salgsprocessen i Solrød blev gennemført lidt anderledes end tidligere, da vi ikke gav køen fri. Denne gang holdt vi lodtrækning om kø-rækkefølgen kl. 10 torsdag morgen – og så kunne folk sidde i kø til kl. 17. Fredag/lørdag var det kl. 8-17.
Godt humør og spirende fællesskab
Folk var i godt humør, og vi kunne mærke, at fællesskabet allerede er godt på vej. Lørdag kiggede bestyrelsesmedlemmer fra Bovieran Nærheden og Bovieran Frederiksværk forbi og formanden fra Bovieran Ishøj kom og inviterede alle på besøg i deres Bovieran.
Bovieran bød på pizza til frokost lørdag og rigelige mængder chokolade. Stemningen blandt køberne på salgsdagen var spændt, forventningsfuld og god, så det hjalp med en croissant og en god kop kaffe fra Kalles. Det var et glad team Bovieran, da vi nåede søndag eftermiddag. Tak til medarbejderne fra home Lone Bøegh Henriksen A/S der med vanlig professionalisme styrede reservationerne i mål.
Tre glade medarbejdere fra Bovieran kunne være tilfredse med 46 reserverede andelsboliger.
Weekenden forløb rigtigt fint med mange relevante spørgsmål og samtaler med de kommende andelshavere.
I alt 38 husstande var mødt spændt frem og deltog i lodtrækningen.
Kø-liggerne holdt selv justits med rækkefølgen og der blev produceret navneskilte så fællesskabet kunne begynde.
Lørdag bød Bovieran på pizza og chokolade i rigelige mængder. Bovierans “eget pizzabud” måtte hente pizzaer i flere omgange, så de alle kunne blive serveret varme.
Efter tre dage i kø fik parret retten til at vælge den første bolig.
Efter tre dage i kø, kunne vi fornemme en god stemning, hvor fællesskabet er begyndt.
Efter de første 26 reservationer kunne en glad nr. 27 sætte en reserveret label på sit kommende hjem.