Planter

Blomster, frugttræer og palmer bliver en naturlig del af din hverdag

Palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer vokser sammen med andre grønne planter. I vinterhaven findes desuden japanske, tropiske og middelhavsinspirerede områder.
Blomster, grønne planter og træer fra hele verden

Planter fra store dele af verden

Mange planter transporteres fra Malaga i Sydspanien på lastbiler igennem Europa. Andre planter fragtes den lange vej fra Mellemamerika og tager et ophold i Holland på vejen hertil. Her bliver planterne akklimatiseret for bedre at kunne tilpasse sig livet i Bovieran på vores breddegrader.

Et lyst og levende miljø

Bovieran sikrer nærheden til et trygt, lyst og levende udemiljø året rundt. Derfor er Bovierans vinterhave udformet, så dette er så tilgængeligt som muligt for alle beboerne. Planterne vandes med genanvendt regnvand og er nøje udvalgt, så de tilsammen giver et harmonisk og afslappende miljø. Planter og fællesskab bliver derfor en naturlig del af hverdagen.

Planter og en smal gangsti
Udsigt over Bovieran vinterhave

Der er ca. 1.800 planter i vinterhaven

Målet er at finde smukke, friske og stærke træer og blomster, som kommer til at leve længe.

Planterne skal kunne klare en lang transport til deres nye vækstplads. Derfor er træerne og blomsterne allerede vokset til, før de kommer til Bovieran. De store palmer har fx vokset i mere end 10 år. Alt det for at skabe en rig og varierende flora.

De ca. 1.800 planter i Bovierans vinterhave bliver passet blandt andet ved hjælp af biologisk pasning. Der udsættes små nyttedyr for at udrydde skadedyr og derved passe på vinterhaven. Det er en meget effektiv og naturlig måde at passe en have, for ikke at nævne skånsomt for miljøet.

Mangfoldigheden medvirker til, at der altid sker noget spændende i vinterhaven. Du og dine naboer deles fx om at nyde en mindre høst af fx citron og figner – bare I husker at plukke frugterne på det rigtige tidspunkt.

For at beskytte det unikke miljø i vinterhaven er det alene tilladt at have egne planter og blomster, etc. inde i boligen, på altanen eller terrassen som er vendt mod det fri. Planter og blomster som er plantet i vinterhaven, har deres eget økosystem og er derfor sårbare overfor udefrakommende plantesygdomme og dyr.

Oversigt over Bovieran vinterhaven