Opdateret Bovieran
Opdateret Bovieran med ændret layout
Vi har løbende lyttet til kunder og samarbejdspartnere og justeret Bovieran, så vi bedst opfyldte beboernes krav og ønsker. Justeringerne har været mærkbare for beboerne.
Nu har vi samlet erfaringerne og kastet brikkerne op i luften for at finde frem til en optimal indretning af Bovieran. Vi har fokuseret på at bevare de vigtigste kendetegn ved Bovieran, nemlig den store vinterhave hvor fællesskabet kan trives, samt fællesrummet, som kan danne rammen om yderligere fællesskab, aktiviteter og hygge.
Flere boliger
Vi har ændret antallet af boliger fra 55 til 69 boliger, samt øget antallet af 3-rums boliger, da denne boligtype har været den mest populære. Der er nu 21 stk. to-rums boliger og 48 stk. tre-rums boliger.
Se de foreløbige boligplaner >>
Ændret boligindretning
I de indflyttede Bovieran er beboerne generelt meget tilfredse med indretningerne af boligerne. Særligt gavlboligerne har været meget populære. En af årsagerne, udover mere dagslys fra gavlvinduer, har været placeringen af soveværelset mod det fri. For at imødekomme det ønske for flere, har vi udviklet flere boliger, hvor soveværelset vender ud til det fri, selv om det ikke er en bolig med gavlvindue.
Depotrum i boligerne
I den nye Bovieran udfører vi ikke kælder. Dermed har vi flyttet depotrummene op i boligerne som også sikrer nemmere tilgængelighed. Det er helt op til dig, om du vil bruge depotet som et klassisk depotrum med kasser og ekstra service eller vil benytte depotrummet til den mere nære opbevaring. Depotrummet giver også lettere adgang til skakten med installationer. Depotrummet er ca. 3 m2.
Facader og materialer
Kendetegnet ved Bovieran er solide og gode materialer og det går vi ikke på kompromis med. Vi arbejder pt på at finde frem til de rigtige løsninger og materialer.
Hovedindgangen til Bovieran er flyttet
Vi har flyttet indgangen til Bovieran op til den nordlige del af bygningen i forbindelse med fælleshuset. Som udgangspunkt placeres parkeringspladsen også nord for bygningen. Derved vil parkeringsarealet ikke været placeret ud for boliger, terrasser og altaner. Dette er selvfølgelig afhængig af grundens udformning ved de kommende Bovieran.
Elevatoren, der kører fra stueplan til 2. sal, er ligeledes flyttet mod nord og placeret i umiddelbar forlængelse af indgangen og fælleshuset. I umiddelbar nærhed til indgangen indrettes et gæsteværelse med bad/toilet og plads til fire overnattende gæster.
Større fælleshus i to etager
Da antallet af boliger er øget har vi valgt at øge størrelsen af fælleshuset, så I kan samles flere til fællesarrangementer og fester.
Fælleshuset ”vokser” ud af gavlen, så udvidelsen ikke sker på bekostning af størrelsen på vinterhaven. Desuden udføres fælleshuset i to etager med hobbyrum og fællesvaskeri på 1. sal og en tagterrasse på 2. sal i vinterhaven.
Hobbyrum med udsigt og teknikrum
Som konsekvens af at kælderen er udgået indrettes teknikrummet i stueplan i tilknytning til indgangen og fællesrummet. De teknisk ansvarlige får derved lettere adgang til teknikken. På 1. sal indrettes fællesvaskeri og hobbyrum med udsigt til planterne i vinterhaven. Som noget nyt etableres en fælles tagterrasse i vinterhaven oven på fælleshuset.
Altangangene følger de indvendige facader
Som noget nyt udføres altangangene hele vejen rundt i vinterhaven, så der bliver nemmere adgang til elevatoren fra alle boligerne.