Boligindretning

Forskellige boligtyper at vælge imellem

Boligerne fremstår med en lys og åben planløsning. Loftshøjden sammen med de store vinduer, der lukker mængder af lys ind, skaber derved en varm atmosfære og et flot spil på det lyse egetræs parketgulv. Vinduerne får boligerne til at fremstå lyse, uanset hvor i bebyggelsen du vælger dit nye hjem. Du har mulighed for at vælge, hvilken boligtypes indretning der passer bedst til dine behov.

Sikkerhed

Indgangen til boligen etableres med sikkerhedsdør. Indvendigt ved siden af hoveddøren er ophængt en telefon med TV-display, som er tilkoblet husets fælles porttelefon. Her kan du fra boligen se, hvem der kommer på besøg og kun lukke op for egne gæster.

Dagligstue

Fra den lyse og rummelige dagligstue med åbent køkken er der direkte adgang til enten en privat altan eller terrasse.

Soveværelse

Alle soveværelser har god plads til seng og de indbyggede skabe. Det ekstra værelse i boliger med tre rum, kan indrettes til kontor, hobbyrum og/eller som et gæsteværelse.

Badeværelse

Badeværelset indeholder en hvid formstøbt vask i vaskeskab, væghængt toilet og brusebad. I alle boliger forberedes til vaske-/tørremaskine.

Opbevaring/depotrum

Depotet på minimum 3 m2 placeres i boligen med adgang til teknikskakt. Det gør det nemt at opbevare fx julepynten og golfsættet. I entréen opsættes to stk. 50 cm skabe med plads til overtøj, fodtøj, tasker og støvsuger.

Du finder de foreløbige planløsninger nedenfor. Klik på planen og se den i større format.
Vi tager forbehold for ændringer.
Bemærk at de i plantegningen anførte mål fra væg til væg ikke tager højde for indsat inventar såsom skabe og køkken-/bad elementer mv.

 

Type A

Type A boligen er indrettet næsten som den klassiske type A bolig som mange beboere er rigtigt glade for at bo i. Her får du en velindrettet to-rums bolig med en rummelig stue med åbent køkken. Soveværelset vender mod det trygge miljø i vinterhaven.

BBR boligareal: 87 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 12
Orientering: Vest, Syd, Øst

Type B1

Type B1 boligen er indrettet næsten som den klassiske type B bolig som mange singler og par er rigtigt glade for at bo i. Boligen har en rummelig stue med vinkelkøkken og to værelser. Begge værelser vender ud imod det trygge miljø i vinterhaven.

BBR boligareal: 100 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 12
Orientering: Vest, Syd, Øst

Type B2

Boligtypen er en af de nye typer tre-rums boliger. Boligen er gennemlyst og opfylder ønsket om et soveværelse, der vender ud imod det fri. Her får du et parallelkøkken placeret ud mod vinterhaven, hvor du året rundt stå og kigge ud på alt det grønne i vinterhaven, når du tilbereder maden. Boligens mindre værelse vender desuden ud mod det trygge miljø i vinterhaven.

BBR boligareal: 100 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 18
Orientering: Vest, Syd, Øst

Type C1

Boligtypen er en gennemlyst tre-rums bolig tilsvarende type B2. Boligen opfylder ønsket om et soveværelse, der vender ud imod det fri. Køkkenet placeres ud mod vinterhaven. Her kan du året rundt stå og kigge ud på alt det grønne i vinterhaven, når du tilbereder maden. Da boligtypen er placeret i en gavl, bliver m2 BBR boligarealet større ift. type B2 pga. en tykkere væg.

BBR boligareal: 105 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 6
Orientering: Vest, Øst

Type C2

Type C2 er en tre-rums bolig beliggende i gavlen med tre gavlvinduer. Her opfyldes ønsket om to værelser, der vender ud mod det fri. Også i stuen skaber et gavlvindue ekstra lysindfald. Boligen har en rummelig stue med åben adgang til vinkelkøkken.

BBR boligareal: 105 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 6
Orientering: Syd

Type C3

Type C3 er den største bolig i Bovieran. Boligerne får en stor stue med to gavlvinduer, der skaber en ekstra lys stue. Boligen opfylder ønsket om et soveværelse, der vender ud imod det fri. Boligens mindre værelse som fx kan anvendes til kontor, vender ud mod det trygge miljø i vinterhaven.

BBR boligareal: 112 m2
Terrasse, stueplan: ca. 15 m2
Altan, 1. og 2. sal: 5 - 7 m2
Semiprivat zone: 2 m2
Antal i bebyggelsen: 6
Orientering: Vest, Øst