Bovieran kommer til Frederiksværk

Bovieran kommer til Frederiksværk

 

Halsnæs Kommune har netop indgået en aftale med Bovieran Danmark om salg af en grund hvor der kan opføres en Bovieran.

Målet er at skabe rammerne for gode naborelationer, øge livskvaliteten og bekæmpe uønsket ensomhed.

Fremtidens seniorer i Halsnæs Kommune kan nu se frem, at Bovieran kommer til Frederiksværk. Det sker efter at kommunen og Bovieran Danmark A/S har indgået en aftale om, at Bovieran Danmark køber en grund tæt på Halsnæs Rådhus i Frederiksværk.

Kanalen, som løber gennem Frederiksværk, kan følges gennem skoven fra Arresø til Roskilde Fjord. Bag kanalen findes et aktivt handelsliv med butikker i byens gågade.

Bussen kører næsten lige forbi det kommende Bovieran og der er kun ca. 400 m til dagligvareindkøb og mindre end 1 km til Frederiksværk station og Hanehoved station. Samtidig byder nærområdet på fantastiske naturoplevelser. Kommunen inviterer naboer til informationsmøde efter sommerferien, inden lokalplanen sendes i høring.

Vi forventer, at lokalplanen kan være godkendt primo 2020, hvorefter vi indkalder til informationsmøde og planlægger salgsstart.