Stemning og velvære
Følelsen af at opholde dig ved Rivieraen
Med de rå fortove i vinterhaven og på altangangene, skabes et udtryk og en stemning så følelsen af at opholde sig ved Rivieraen forstærkes. Stålspærene, gelændere og hoveddøre i stålgrå spiller op mod det varme træ, som er monteret foran boligerne.
Behagelig temperatur året rundt
I Bovieran realiseres drømmen om at bo i et klima som ved Rivieraen. Klimaet og temperaturen i vinterhaven varierer over året ligesom ved Rivieraen, men der vil være minimum 10 grader i vinterhalvåret, hvor det kan være nødvendigt med en lun trøje eller let jakke. Der er altid tørt og isfrit foran hoveddøren til din bolig.
Stemningsfyldt aften
Det er noget helt særligt at opholde sig i Bovierans vinterhave ved aftenstide. Belysningen er nøje placeret og afstemt så der skabes en fredfyldt stemning. Fx belyser spot træerne nedefra og kombinationen af park belysning og pullert belysning giver en hyggelig stemning. Så kan du sidde ved dit cafébord foran din private hoveddør og nyde udsigten med en god kop kaffe, som sad du i det milde klima ved Rivieraen.
Temperaturstyring
Som en del af temperaturstyringen i vinterhaven, opsættes Manila vifter på de store stålspær. Om vinteren sørger vifterne for at udjævne temperaturforskelle ved at presse den varme luft under glastaget ned til glæde for planter og beboere.
Med ventilatorsystemer med varmegenvinding samt de oplukkelige felter i glastaget, reguleres klimaet, så der hverken bliver for varmt eller for koldt i vinterhaven. Erfaringerne fra de tidligere opførte Bovieran viser, at temperaturen om sommeren sædvanligvis er et par grader lavere i vinterhaven end ude for.
Oplukkelige felter i glastaget
Varme søger op og samler sig som en varmepude under det store glastag. Om sommeren åbnes de oplukkelige felter i glastaget automatisk for at lukke varmen ud.