Stiftn. generalforsamling i Frederikssund

Stiftn. generalforsamling i Frederikssund

 

Efter bare to måneders salg, har vi nu solgt 70% af de 55 boliger i Bovieran Frederikssund.

Det betød, at vi onsdag den 9. januar 2019 havde den store glæde, at kunne stifte Andelsboligforeningen Bovieran Frederikssund.

Direktør Lars Jacobsen fra Bovieran bød de ca. 60 fremmødte andelshavere velkommen til den stiftende generalforsamling, som blev afholdt i Danske Banks lokaler i Frederikssund. Herefter gav Lars ordet videre til advokat Allan Thomsen.

Efter en detaljeret gennemgang af økonomi og vedtægter, valgte forsamlingen Bovieran foreningens formand, 4 bestyrelsesmedlemmer og en suppleant. Den valgte formand havde hjemmefra udarbejdet en mailingliste, som alle andelshaverne skrev sig på.

Bestyrelsen samledes da den stiftende generalforsamling var slut til en drøftelse af, hvorledes de skulle gribe bestyrelsesarbejdet an.

Hele aftenen var der en god stemning samt stor interesse og spørgelyst. Der hersker ingen tvivl om, at de fremmødte glæder sig til at flytte ind i deres nye hjem med fællesskab mellem palmer og oliventræer i Bovieran.