Nytårskur i Bovieran Frederikssund
Nytårskur i Bovieran Frederikssund
Humøret var højt da de kommende beboere mødte op til nytårskur søndag den 5. januar i fælleshuset i Bovieran Frederikssund.
Champagnen var kold, kransekagen var nybagt og Bovierans altid veloplagte direktør, Lars Jacobsen, bød de ca. 90 fremmødte velkommen. Bagefter fik de fremmødte for første gang adgang til deres kommende hjem. Nogle af boligerne stod med monteret køkken og gulve, så man kunne se, hvordan de valgte materialer tog sig ud. Som sædvanligt nogle hyggelige timer sammen med de forventningsfulde nye beboere, som flytter ind om mindre end 4 måneder.