Bæredygtighedstiltag

Bovieran har fokus på miljøet inde og ude

For Bovieran er det vigtigt at passe på miljøet og tænke bæredygtigstiltag ind i byggerierne.

I forbindelse med indførelse af kravet om maksimum for CO2 udledning fra 2023 (Bygningsreglementet 2023 - BR23), har vi valgt at ”ryste posen” og tage fat de steder, hvor vi vurderer at kunne opnå CO2 reduktioner. Bovieran har en målsætning om, at reducere CO2 udledningen med 40% i forhold til BR23 kravet. Derfor skal vi tænke nyt. Der er mange parametre som påvirker miljøet og vi har valgt at fokusere på følgende bæredygtighedstiltag, hvor vi kan gøre en forskel.

Bregne

COforbrug

Bygningsreglementet for 2023 sætter krav til alt fremtidigt byggeri, hvor nybyggeri højst må påvirke miljøet med 12 kg C02 pr. m² pr. år, beregnet for en 50-årig periode. Vores ambition for de kommende Bovieran er, at niveauet skal ligge 40% under lovgivningens krav, dvs. 7,2 kg C02 pr. m² pr. år.

Vi har derfor fokus på at vælge de rigtige løsninger og materialer. I forhold til de allerede opførte Bovieran har vi foretaget nogle nye valg, herunder fjernet kælderen, ændret facade materialer samt erstattet beton tagdækket med trækonstruktion.

Bovierans hjerte, vinterhaven, bibeholdes og beregninger viser, at vinterhaven isoleret set har en CO2 udledning på 5,18 kg C02 pr. m² pr. år.

Bro over bassin i Bovieran vinterhaaven

Vand og vandforbrug

Planterne i vinterhaven har brug for meget vand. For at minimere forbruget af drikkevand, opsamler vi regnvandet fra tagfladerne og leder dette til opsamlingstanke og videre til et Savaq-anlæg (Save-Aqua) under vinterhaven til vanding af de ca. 1.800 planter og træer. Opsamlingstankene dimensioneres til at kunne indeholde vand svarende to - tre ugers vanding i vinterhaven.

En anden parameter er skybrudssikring, hvor opsamlingstankene er en vigtig del af løsningen. For hvert projekt indgår skybrudssikring i projekteringen ved etablering af fx LAR bassiner til lokal nedsivning eller forsinkelse af regnvandet. Derved bidrager vi til en øget sikring mod oversvømmelse af boligerne ved skybrudssituationer.

Bæredygtighedstiltag og affaldshåndtering

Affaldshåndtering

En anden parameter er at opsamle og sortere affald, så det kan blive genbrugt. Vi forbereder affaldssystemet til at håndtere statens overordnede mål om at sortere i ti fraktioner.

Sorteringen starter i hvert enkel bolig, hvor der etableres affaldssortering med minimum fire fraktioner i vaskeskabet i alle køkkener. Vi har fokus på, at adgangen til ”affaldsgården” er let tilgængelig og så tæt på adgangsvejene som muligt. Så bliver det så let som muligt for dig at sortere affald.

Hibiscus

Energiforbrug

Bygningen forsynes med solceller så Bovieran selv kan producere strøm til el-ladestandere på parkeringspladsen samt fællesarealer, hvilket samtidig er godt for driftsøkonomien. Der etableres infotavle i bygningen, så du kan følge med i produktionen af strøm.

Solcellerne på taget hjælper til at reducere elforbruget i fællesarealer. I fællesarealer er der fokus på brug af LED lyskilder og differentieret lystændinger, så der kan spares på den front, uden at gå på kompromis med den skønne aftenstemning i vinterhaven med belyste palmer og træer.

Erfaringer fra tidligere opførte Bovieran viser en energiproduktion fra solceller på 35.000 - 45.000 kWh pr. år.

Planterne i vinterhaven kan ikke tåle en temperatur under 10 grader. Derfor er det nødvendigt at opvarme vinterhaven i kolde perioder. Det kræver et stort varmeforbrug at opvarme vinterhaven. Opvarmningen af vinterhaven er med til at reducere varmeforbruget i boligerne, da ca. halvdelen af facade arealet i boligerne ligger ind mod den opvarmede vinterhave.