Besøg i Bovieran Helsingborg

Besøg i Bovieran Helsingborg

 

Torsdag den 31. januar åbnede Bovieran Helsingborg dørene for de danske andelskøbere i Frederikssund.

Mange glade andelskøbere i Bovieran Frederikssund fandt vejen forbi, da Bovieran Helsingborg åbnede dørene, så køberne kunne opleve en vinterhave i virkeligheden.

Vi hørte kommentarer som, ‘nu glæder jeg mig endnu mere’. ‘Jeg kan næsten ikke vente nu’.  ‘Jeg tror bare jeg beder om et tæppe og bliver her til jeg kan flytte ind Frederikssund’.

Det var rigtigt dejligt, at køberne fik oplevelsen af, at Bovierans vinterhave er mere fantastisk end man kan forestille sig selv med flotte billeder. Også når man træder ind i vinterhaven en kold dag i januar.