Bovieran i Hundested
Bovieran i Hundested
Bovieran Hundested kommer til at ligge på en grund i Storebjerg og bliver den første Bovieran opført i det nye og opdaterede design. For øjeblikket pågår arbejdet med en ny lokalplan for området. Denne forventes godkendt i byrådet i første halvår af 2025.
Hundested er en charmerende havneby beliggende på Sjællands nordlige kyst
Ved indsejlingen fra Kattegat til Isefjord og Roskilde fjord ligger den charmerende havneby Hundested. Byen er kendt for sin maritime arv og har en travl havn med en autentisk blanding af moderne kulturhavn og dynamisk erhvervshavn, hvor fiskerbåde og lystbåde ofte lægger til.
Hundested ligger smukt ved vandet
I Hundested Havn kan du slappe af med en god øl brygget på det lokale bryggeri, værksteder med bl.a. glaskunst, gallerier og smykkedesign. Havnen rummer desuden et klassisk bådværft, et vodbinderi og en smedje. Til sammen skaber det en unik blanding af maritim atmosfære og moderne design.
I udkanten af Hundested finder du det smukke og uberørte naturområde ved Spodsbjerg Fyr. Her ligger også den smukt stråtækte bygning opført i 1917, som dannede rammen om polarforskeren og grønlandsfareren Knud Rasmussens liv.
Foruden natur og kultur byder Hundested på hyggelige shopping muligheder både i Nørregade og havnen. Og du må ikke gå glip af den årligt tilbagevendende sandskulpturfestival, som hvert år fra maj til oktober tiltrækker kunstnere fra hele verden.
Hundested er en skøn by med sin egen unikke maritime atmosfære, kultur og naturskønhed, der gør den til et besøg værd for enhver, der ønsker at opleve charmen ved en hyggelig dansk kystby.