Luftfoto fra Bovieran Helsingør i februar 2021

Vi kan nu bare tre måneder efter salgsstart melde udsolgt i Helsingør

Da vi satte de 55 andelsboliger til salg i slutningen af oktober 2020, var det desværre ikke muligt at afholde hverken informationsmøde eller salgsstart ved fysisk fremmøde. Af hensyn til alles sikkerhed grundet Covid-19 situationen valgte vi i stedet at gennemføre salget af andelsboligerne i Bovieran i Helsingør på en anden måde, end vi har haft mulighed for ved de andre beliggenheder. Og derfor er det en stor glæde, at vi nu kan melde alt udsolgt i Helsingør.

Vi udarbejdede en informationsvideo, som bliver tilgængelig på youtube via et link på forsiden af vores hjemmeside. Herefter kunne alle afhente en brochure med prisliste og reservationsskema hos home i Helsingør. Tre dage var Bovieran og home til stede i pavillon på grunden, hvor rigtigt mange benyttede chancen for at lægge vejen forbi og få afklaret spørgsmål. Alle havde mulighed for at aflevere et udfyldt reservationsskema hos home. Herefter trak home lod og ringede til alle, der havde afleveret et reservationsskema, i den rækkefølge der blev bestemt ved lodtrækningen.