Bovierans historie

Hvordan Bovieran blev til virkelighed

Bovierans grundlægger blev drevet af, at skabe noget ingen havde skabt tidligere – et miljø, hvor fællesskab og tryghed møder et klima, som bidrager til velbefindende hos mennesker.

Allerede i 1989 fødtes grundidéen til Bovieran

Entreprenøren Göran Mellberg var med til at bygge Göteborg Medical Center – Europas største sygehus inden for ortopædi. For at forkorte rehabiliteringen for eliteidrætsfolk og andre opererede patienter, havde forsikringsselskaberne overvejelser om at sende patienterne på rekonvalescens i den franske rivieras helbredende klima. Göran Mellberg begyndte allerede her, at tænke på en anden gruppe, som han nærede omsorg for: Sveriges seniorer.

Fra idé til virkelighed

Med 35 år som bygherre, havde Mellberg set udfordringen i eksisterende seniorboliger. Men for Mellberg handlede det om mere end blot at bygge flere og bedre seniorboliger. Han ville hente rivieraens klima hjem, og bygge noget helt unikt. (Bovieran betyder ”Bo-ved-rivieraen”). Men det blev først i 2007, hvor teknologien havde indhentet tanken. Der faldt de tryghedsskabende, sociale og økonomiske byggesten på plads.

Den første Bovieran

I 2009 ankom de første flyttekasser til Partille i Sverige, hvor vinterhavens palmer og oliventræer bød de første Bovieran beboere velkommen. Siden har seniorboligkonceptet vokset hvert år, og der er nu opført 24 Bovieran huse i Sverige, og flere er på vej.

Til Danmark

Bovieran er patentbeskyttet i 22 EU-lande og i Norge. I 2017 indgik Bovieran Holding AB et samarbejde med danske Sjælsø Management og etablerede et dansk selskab, Bovieran Danmark A/S. Bovieran Danmark skal varetage Bovieran-konceptet i Danmark, så også danske seniorer i fremtiden kan glæde sig over en bolig, hvor fællesskab og tryghed altid vil være i fokus.

Bovieran seniorbofællesskab
Bovieran lejligheder

Han ville hente rivieraens klima hjem til Sverige og skabe noget helt unikt.