Seniorbofællesskabet Bovieran

Andelsboligkøb

En kort orientering om køb af andelsbolig

Hvad er en andelsboligforening og hvad gælder for medlemmerne?

For at give dig tryghed i hele processen, har vi allieret os med en af landets bedste advokater indenfor handel med andelsboliger.

DOWNLOAD ORIENTERING OM ANDELSBOLIGFORENINGER >

Fin rød bro

OM ANDELSBOLIGFORENINGER

Karakteristika

Der er ca. 10.000 andelsboligforeninger i Danmark med i alt ca. 200.000 boliger, hvilket svarer til ca. 7% af den samlede boligmasse (ejerboliger, lejeboliger, almennyttige boliger og andelsboliger).

Andelsboligforeningen er som ejerform inspireret af andelsbevægelsen, som navnlig inden for landbru­get var stærk i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.

De første boligfællesskaber organiseret som andelsforeninger ses i Danmark omkring 1915. Med bred politisk opbakning er andelsboligforeningsformen vokset, navnlig siden begyndelsen af 1970’erne, hvor den såkaldte tilbudspligt blev indført i lejelovgivningen.

Selv om andelsboligformen således er særdeles velkendt og har eksisteret i mere end 100 år, findes der ikke en klar juridisk definition af en andelsboligforening.

Andelsboligforeningens nærmere regulering styres således i høj grad af andelsboligforeningens ved­tægter og i nogen grad af lovgivningen.

Andelsboligforeningen vil blive stiftet på grundlag af en standardvedtægt, som er udviklet efter mangeårig erfa­ring og tilpasset med seneste lovgivning og retspraksis.

Væsentlige karakteristika vil blive:

  1. Andelsboligforeningen er en selvstændig juridisk enhed på linje med et aktie- eller anpartssel­skab. Andelsboligforeningen hæfter over for foreningens kreditorer (bl.a. realkredit og bank). Andelshaverne hæfter alene med deres indskud.
  2. Andelsboligforeningen har den tinglyste adkomst til den samlede ejendom, altså et samlet matrikelnummer.
  3. Andelsboligforeningen styres via medlemsdemokratiet. Hver andel har én stemme, uanset an­delens størrelse.

Andelshaverne

  1. Til medlemskabet er knyttet retten til en bestemt bolig.
  2. Medlemmerne (andelshaverne) har via generalforsamlingen direkte indflydelse på driften af ejendommen, valg af bestyrelse (daglig ledelse), brug af fælles lokaler og alle øvrige be­slutninger.
  3. Den enkelte andelshaver har endvidere lod i foreningens formue i samme forhold som det oprindelige indskud.
  4. Indretning og brug af de enkelte boliger/lokaler er fri, men må ikke stride mod offentlige regler eller være til gene for de øvrige medlemmer af foreningen.
  5. Andelen kan pantsættes. Pant tinglyses i Andelsboligbogen.
    Finansiering af det kontante indskud kan opnås på fornuftige vilkår. Lån til indskud ydes aktuelt med en rente på 3-4% p.a. Afviklingsperiode normalt 20 år, men ekstraordinært op til 25 – 30 år.

Maksimalpris

I modsætning til ejerboliger gælder der for andelsboliger en i lovgivningen fastsat maksimalpris. Maksi­malprisen er en lovteknisk beregningsmetode, som ikke nødvendigvis afspejler markedsprisen for den enkelte andelslejlighed.

Den samlede andelsværdi til fordeling mellem medlemmerne tager udgangs­ punkt i andelsboligforeningens egenkapital. Værdiansættelsen af foreningens ejendom er afgørende, men også opgørelsen af foreningens gæld kan være af betydning ved fastsættelsen af andelsværdien.

Ved opgørelse af foreningens egenkapital kan foreningens ejendom værdiansættes efter en af 3 for­skellige beregningsmetoder.

Ejendommen kan værdiansættes til enten:

A. Anskaffelsesprisen

B. Den kontante handelsværdi som udlejningsejendom. Vurderingen skal foretages af en statsaut. ejendomsmægler, der er valuar. Vurderingen måtte ikke være mere end 18 måneder gammel, eller

C. Den senest ansatte offentlige ejendomsværdi.

Dog skal andelsboligforeningen i de første 2 år efter foreningens stiftelse benytte anskaffelsesprisen ved opgørelsen af andelsværdierne. Dette indebærer, at andelens værdi i de første 2 år vil svare til det kontante indskud med tillæg af afdrag på realkreditlån og justeret for overskud/underskud på driften.

Skat

Andelsboligforeningen er selvstændig skattesubjekt, hvilket indebærer, at medlemmerne ikke har fra­dragsret for de renter/bidrag, som betales af andelsboligforeningen.

Andelshaverne har rentefradragsret på udgifter forbundet med finansiering af eget indskud (andelshaverens egen gæld).

Andelshavere betaler omvendt og i modsætning til almindelige ejerboliger ikke ejendomsværdiskat. Eventuel gevinst ved salg af andelsboligen er skattefri på linje med gevinst ved salg af ejerboliger.

Driftsudgifter

Alle udgifter til bolig/lokaler er indeholdt i boligafgiften (ejendomsskat og renovation, vedligeholdelse, forsikring mv.), bortset fra forbrugsafhængige udgifter i egen bolig, som vand, varme, elektricitet, internet og lign., som andelshaver selv skal betale.

 

1. april 2019
Hansen & Thomsen Advokataktieselskab
Læs mere på hansenthomsen.dk