Salgsstart af de 55 andelsboliger i Bovieran i Ishøj

Søndag den 9. februar 2020 kunne 34 trætte, men glade fremtidige beboere i Bovieran Ishøj, sætte deres underskrift på reservationsaftalen af deres fremtidige hjem.

Det kunne de efter i dagevis at have siddet i kø i home butikken i Ishøj, der venligt åbnede deres forretning for de ventende  kunder. Her kunne folk opholde sig, hvis ikke man valgte at opholde sig i det telt, der blev opstillet fredag foran home.

Klokken 7:30 sørgede Kalles Kaffe som vanligt for dejlige og tiltrængte kaffe specialiteter og home sørgede for croissanter til alle. En dejlig dag med stor glæde, når køberne endeligt kunne sætte en reserveret mærkat på deres fremtidige hjem.